tirsdag den 14. oktober 2014

Næsten helt kulturel med to museumsbesøg

Jeg har endnu en gang fået lavet en masse ting siden sidste opdatering! Så meget, at jeg faktisk tror jeg har glemt noget af det, men nu prøver jeg alligevel lige kort at ridse op, hvad jeg husker :)

Jeg har:

  • Skypet med nogle dejlige mennesker derhjemme
  • Nydt det fantastiske vejr ved bl.a. at bade i havet og i poolen - er endda begyndt at få opbygget en ganske udmærket tan, yes!
  • Taget hen til Circular Quay som er den centrale færge "station" (hedder det det?) og sejlet til Watsons Bay, som uden tvivl er et af de smukkeste steder, jeg nogensinde har været! Udsigten derfra og udover havet og klipperne er magisk
  • Mødtes med en dansker i Mona Vale som er den nærmeste by ved mig, og vi har spist blæk-risotto og efterfølgende drukket Slush-Ice på stranden
  • Mødtes med tre utroligt søde danske piger inde i byen, hvor vi lige fik os en Frapuccino med banana bread (det er  lækkert!). Da vi havde fået drukket, spist og snakket færdigt gik jeg sammen med en af pigerne til China Town, Darling Harbour og til slut centrum, hvilket var rigtig hyggeligt
  • Dagen efter mødtes jeg faktisk med hende den ene pige igen, hvor vi tog på stranden i Dee Why. Vejret viste sig dog at være lidt blæsende, så vi endte i stedet med at sidde på en klippesten og snakke, snakke snakke ... :)
  • Gået tur med den gamle vuffer, Billy
  • Tre af dyrene på gården har haft det skidt - det startede med at hesten Prinz blev halt, hvorefter hunden Lilly fulgte trop med en farlig flåt, som resulterede i midlertidig lammelse og vejrtrækningsbesvær (hun har det bedre nu) og til slut katten Tiger, der har syge nyrer og derfor nok ikke har så lang tid igen :(
  • Været inde i en kamerabutik, og overvejer kraftigt at investere i et spejlreflekskamera
  • Kokkereret på livet løs og tænk sig - jeg kan faktisk lave helt gedigne måltider
  • Været i to museer - The Museum of Contemporary Art samt The Rocks museet, som begge viste sig at være gratis (kan ikke understrege nok hvor vigtigt det er, at der er gratis ting her haha!)
  • Mødtes med en af de danske piger og drukket kaffe og spist kage fra McDonalds Café
  • Gemt mig indendøre i går og i dag fordi det har stormet utrolig meget. Så meget at der faldt et gumtree i nat lige uden for min flat. Af den grund kunne jeg heller ikke sove, fordi jeg kunne høre det hele, og endte da også med at finde mine ørepropper fra flyveturen frem...


Ps. Sidste gang jeg lavede en opdatering, skrev jeg jo at jeg ville komme med et link til hvor man kunne se det billede der blev taget. Jeg fandt dog desværre ikke den artikel, hvor min kommentar efter sigende skulle være.
I kan dog finde billedet her: www.usphotographs.tumblr.com og I skal nok scrolle lidt indtil i finder en tilsvarende dato :)

Og så ellers lige nogle billeder:



Bad en kvinde om bord på færgen for at tage et billede af mig .. Hun tog to og ... Oh well






Ovenstående og de to næste billeder er taget ved Watsons Bay



Utrolig "interessant" udstilling på The Museum of Contemporary Art



Til gengælds synes jeg, at disse kunstværker er utrolig smukke! Man kunne se hvordan kunstneren havde brugt kul og sine fingre til at lave billederne




Hehehe :) Fandt faktisk også en kosherafdeling i et supermarked forleden - købte salte agurker <3


 Ovenstående er hjelme som man skulle tage på, hvorefter der var en masse lyde og en kvindestemme - tror ikke helt jeg forstår mig på sådan "kunst"..






The Rocks

The Rocks Museum




fredag den 3. oktober 2014

Næsten som en kendis

G'day mate!

Nu har jeg været her i lidt over to uger, og har fået set mere af Australien.
Var bl.a. i Sydney centrum i torsdags. Dagen startede med at Laura, Jordan og jeg kørte ud med de to heste, der står her, Prinz og Daisy, ud til en stævneplads, for at vænne dem til atmosfæren.
Derefter satte de mig af på et busstoppested, hvorfra jeg kørte til Gordon st. for at tage et tog ind til Town Hall, som er en af de mest centrale stationer i Sydney. Fik gået en masse (stadig øm i benene) og fik spist i en kinesisk restaurant, hvor en dame tilbød mig gratis(!!) fisk :) Beviser blot igen hvor søde mennesker er her, og især når de kan se, at man er alene (og til tider forvirret - ahem).

Endte op i Darling Harbour, hvor jeg nød noget shopping og det vidunderlige vejr, indtil jeg om aftenen skulle mødes med en masse unge danskere til torsdagsbar. Det viste sig at være virkelig fedt, og jeg fik snakket med en masse mennesker og fik da også en ven eller to, som jeg også skal spise frokost med her på mandag.

Ellers er alt stille og roligt her, og jeg nyder bare fortsat livet med hestene, menneskerne og vejret.
Fik bl.a. pandekager til morgenmad i dag med en gratis kaffe - hurra for gratis, siger jeg bare!

I morgen skal jeg så ud og hjælpe til med et stævne, hvor Prinz og Jordan (pigen der rider ham) stiller op. Skal enten lave pencilling, hvilket vil sige jeg skal skrive dommerens kommentarer og point ned, eller også skal jeg taste pointene ind i et system og udregne procenter. Glæder mig! Og især fordi det skulle blive 31 grader.

Hov, og forresten, da jeg gik rundt i Sydney blev jeg interviewet til ABC, som er en nyhedskanal - fame. Ikke bare uden grund, men fordi der pt. i Sydney er et art project, hvor fremmede mennesker kan stille op til et "klassebillede" som senere bliver udgivet på en hjemmeside og måske i en bog (poster hjemmesiden her, når jeg husker den, haha). Det var super interessant og rart at møde nogle nye mennesker i den forbindelse.

Men vi skrives :)


















mandag den 29. september 2014

Just Aussie things #1

Tænker at jeg vil lave et sjovt lille segment her på bloggen, for de dersens Aussies er nu ret finurlige ;)


  1. Der er mange edderkopper, og jeg har indtil videre dræbt tre.
  2. Jeg er meget stolt af mig selv. Kosten er blevet min tro følgesven.
  3. Men, alle siger edderkoppesæsonen ikke engang er begyndt endnu. Jeg frygter det - meget.
  4. Folk griner når jeg bliver skræmt af, hvad de kalder "små" edderkopper".
  5. Fyrene her vil meget gerne vise hud frem - gerne så meget som muligt.
  6. Gør dog ikke mig noget, da de fleste har en six-pack.
  7. Virkelig mange går med bare tæer - også i supermarkeder. Regner de med at skulle svømme dér?
  8. Folk her er super venlige, åbne og udadvendte - bare spørg om vej, og du har nærmest gjort deres dag!
  9. Skal du køre 1 time for at komme på stranden? - Fint, så er det jo tæt på.
  10. Sælgere stopper dig på gaden, for at høre hvordan din dag er - for derefter ikke at reklamere for noget produkt.
  11. Butiksejere råder dig gerne til at tænke dig godt om inden et køb - du skulle nødigt fortryde.
  12. No worries!

søndag den 28. september 2014

Så mange oplevelser

Så fik jeg internet igen, hurra! :D
Jeg har haft flere ting at lave her på det sidste, og oplevet meget, og det er helt sublimt. Hvert eneste aspekt jeg ser af Australien elsker jeg, og for hver dag der går, bliver jeg mere overbevist om, at jeg har foretaget det helt rigtige valg om at tage herhen.

  • I den sidste tid har jeg været i Sydney centrum for at besøge min familie til Rosh Hashanah, hvor jeg også så deres største synagoge - må indrømme, at Danmarks er meget flottere!
  • Derudover har jeg udforsket NSW bl.a. Mona Vale, som er den by, der er tættest på hvor jeg bor, og hvor der er nogle helt fantastiske strande.
  • Ellie og jeg har hiket nær stranden - amaaazing view!
  • Jeg har handlet ind (ihh så spændende..) og flere af madvarerne herovre er dyrere end i Danmark, på nær bær, som er billigere.
  • Herudover har jeg tilbragt mine to fredage på et marked, som er så hyggeligt. Det er et organisk marked, men der er også tøj, tasker mv. som jeg allerede har shoppet lidt af :)
  • Jeg har smagt Vegemite, som er en delikatesse her, og som jeg ikke just vil anbefale nogen at prøve ;)
  • Jeg har dog også smagt banana bread, som bliver toasted og smurt med smør, og det smager til gengæld virkelig godt!
  • Jeg har drukket virkelig meget iskaffe, fordi det er dejlig varmt (30 grader i dag).
  • De sidste to dage tog Laura, Ellie og jeg op på deres anden gård, for at se til deres andre heste, hvoraf to af dem venter føl. Da vi kørte tilbage fik vi desuden kørt to hopper til dyrlægen, da de nok skal insemineres.
  • I dag har jeg så passet hestene, handlet ind, spist morgenmad på en café, og nu skal jeg til at skrive nogle jobansøgninger. Senere tager jeg måske ud for at gå/løbe en tur.
  • ... Og i morgen skal jeg så prøve at surfe for første gang, og er meget nervøs for, at jeg er mega dårlig - hvilket højst sandsynligt er tilfældet, haha!